Sidste år læste jeg for første gang Tolkiens skaberværk Silmarillion. Nu er jeg så vendt tilbage til værket for at skrive om det og lave kortere videoer. Først og fremmest – sikken et mesterværk! Jeg blev kort sagt blæst bagover af bar fascination over hele den fortælling, der ord for ord er blevet stykket sammen for mine øjne. Jeg har aldrig læst noget lignende, måske bort set fra Bibelen. I hvert kapitel var jeg det ene øjeblik helt rørt over beskrivelserne af det smukke og æstetiske, og det næste øjeblik frustreret over al ondskaben, der konstant lurede. Sagt på anden vis udgør mange af kapitlerne kondenserede værker i sig selv. Efter faderens død, har Tolkiens søn Christopher Tolkien, da også udgivet flere af kapitlerne fra Silmarillion som hele bøger; Her kan passende nævnes Hurins børn, Beren og Luthien og Gondolins fald.
Silmarillion havde stået i min bogreol i omkring 20 år, iblandt Hobbitten og Ringenes Herre, og samlet støv, og jeg havde for længe siden draget den konklusion, at der her var tale om et værk, som jeg aldrig ville få læst. I sin tid købte jeg bogen i forlængelse af, at den første Ringenes Herre film udkom i 2001. Jeg var på det tidspunkt 12 år gammel, og dengang kunne jeg klare Ringenes Herre-bøgerne, og efter endt læsning af disse havde jeg appetit på mere, men efter at have læst de første par kapitler i Silmarillion måtte jeg give fortabt. Der var så mange referencer til navne på personer, steder mv., at jeg blev helt udmattet med det samme. Jeg vil mene, at der her er tale om et værk, der med alderen vil vokse med en. Du bliver kort sagt nødt til at have mærket noget af livet på godt og ondt før fortællingen for alvor kan værdsættes. Fortællingen bølger konstant frem og tilbage mellem godt og ondt, lys og mørke, heltemod og kujoneri, kærlighed og had, tro og mistro osv. osv.
Der er to primære grunde til, at jeg vendte tilbage til værket efter så mange år. Den ene er Kristendommen og det faktum at Tolkiens tro gennemsyrer hele hans skabte univers. Den anden er Milo Yiannopoulos og hans “America First Reading List”. Kombinationen af disse to faktorer, var mere end rigeligt til, at jeg begav mig igang med værket igen, med store forventninger og et håb om, at disse ville blive indfriet. Det blev de!
Silmarillion starter med en skabelsesberetning, hvor en gud skaber verden ud af ingenting. hmm… tænke, tænke, hvor er det nu vi har hørt noget lignende før… nåja I Bibelen, Første Mosebog, første kapitel. Aha, så Tolkien skaber kort sagt hele sit univers på en vis, der minder om den kristne skabelsesberetning. Guden Illuvatar skaber verden og er absolut forskellig fra alle væsener, der skabes, men hans tanker er indlagt i alle. Altså, elver, mennesker, dværge mv. er alle skabt i guds billede. Hov, det er jo også fuldstændigt i tråd med Bibelen. Tænk på alle de mange mennesker, der i dag vil sige, at de elsker Ringenes Herre og hele det mytologiske univers, men hvis du spørger dem om de er troende, så vil de sige nej. Jeg finder dette ganske fornøjeligt og humoristisk. Mange er i dag blevet så “kloge”, at de ikke kan se de er troende. Ja, det er på den anden side også ganske tragikomisk. Dog konkluderer jeg i mit stille sind, at dette nødvendigvis må betyde, at troen lever i bedste velgående, selv i vores meget videnskabelige og pengedrevne verden, men ligger begravet under nutidens dekadence og arrogance. Håbet spirer dog lysegrønt derude eller, om du vil, lyser op som en Silmaril på nattehimmelen.
Selvom værket ikke engang er 50 år gammelt, hvis vi snakker udgivelse, så er der ufatteligt meget visdom at hente. Hvis du har læst mine andre indlæg ved du, at hvis der er noget jeg sætter meget pris på, så er det en god fortælling. Når det gode og det onde i os alle, kobles op på en fortælling, så er der potentiale for at det slår gnister, hvilket er tilfældet her. Ydermere tror jeg fast på, at værdier sætter sig bedst fast når de er koblet op på en fortælling. Martin Heideggers eller David Humes filosofiskriverier kommer aldrig til at nå Silmarillion eller Bibelen til sokkeholderne i udbredelse og kærlighed.
Så skynd dig ud, køb værket og hjem igen med hastige skridt. Her skal du nyde dette, side for side, med en varm kop kaffe, siddende i din bløde lænestol og lade sindet vandre fra hverdagens trummerum til Midgård! God rejse!
